Hvad er Pilates?
Pilates er en sikker og effektiv funktionel træningsmetode, som henvender sig til ALLE uanset udgangspunkt. Pilates kan være blid, men også meget hård træning.
Overordnet styrker Pilates mave og ryg, smidighed samt styrke og stabilitet i hele kroppen.
Det intense arbejde med åndedræt, koncentration og kropsbevidsthed øger funktionen af enhver lille detalje i kroppen – fra top til tå.
Funktionel Bækkenbundstræning
Muskler skal være elastiske for at kunne trække sig sammen og give efter. Derfor skal de trænes for at kunne støtte kroppen mest hensigtsmæssigt. Dette gælder også for bækkenbunden.
Bækkenbunden er anatomisk set bunden i kropsstammen. Evnen til at kunne trække sig sammen og forlænges for efterfølgende at forkortes igen, er bækkenbunden designet til.
Denne elastik skal dog trænes ellers bliver den “slap”.
Bækkenbunden arbejder sammen med åndedrætsmusklen, mave- og rygmusklerne. Det er disse muskelgrupper vi træner med Pilates.
En vigtig faktor for at bibeholde en elastisk bækkenbund, er åndedrættet. Åndedrættet stimulerer automatisk bækkenbunden for hver eneste ind- og udånding.